Stillingen:

Teknisk og forretningsstærk NAV Projektleder til DCC Energi (Nærum)

DCC Energi

Som NAV Projektleder får du en spændende hverdag med stor indflydelse på DCC Energis fremtidige forretningsplatform og udvikling heraf. Med reference til IT Direktøren får du ansvaret for at drive DCC Energis nye ERP løsning rettet mod både b2c, b2b og landbruget.

En spændende hverdag i et dedikeret team

Som del af et ambitiøst projekt team bliver du det naturlige omdrejningspunkt i forhold til eksekvering og optimering af DCC’s fremtidige ERP platformsstrategi. Stillingen omfatter mange vigtige ansvarsområder, herunder:  

  • Tovholder på udskiftning af eksisterende ERP platforme til ny Navision løsning
  • Optimering af processer og funktionalitet på bruger-, kunde- og forretningsniveau
  • Teknisk og forretningsmæssig stakeholder management på tværs af ledelse, samarbejdspartnere og team
  • Lede styregruppemøder
  • Leverandør styring og opfølgning
  • Videreudvikling af virksomhedens kommende ERP løsning på tværs af forretningsområder

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du ved, at dit arbejde har til formål at skabe en moderne og tidssvarende ERP løsning afspejlende forretningens og kundernes krav, og at du trives med at blive målt på dine resultater.

Stærk NAV profil med solid forretningssans

Din uddannelse er ikke altafgørende, men du har forventeligt tung erfaring med NAV området fra en udviklingsorienteret stilling, hvor du også har styret NAV projekter i mål fra start til slut med stort overblik og sans for detaljen. Optimalt set har du derfor:

  • Solidt kendskab til NAV 2017
  • Solid erfaring med at lede og styre ERP projekter på tværs af forretningen
  • Stærk erfaring med analyse og beslutningstagen på forretningsmæssigt niveau
  • Solid erfaring med leverandørstyring og opfølgning
  • Erfaring med migrering af data og forretningskritiske løsninger på tværs af ERP og NAV 2017
  • Gode skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk

Som person er du selvkørende, samtidig med at du formår at indgå som en del af et kompetent og engageret team, hvor din energi smitter af på dine kollegaer. Du har fokus på detaljen og er fleksibel i forhold til både arbejdstider og indhold. Du motiveres af at agere tovholder og udfordre ledelse og projekt stakeholdere. Du får tingene til at ske, ligesom du kan lide at udfordre det bestående og bringe nye muligheder i spil. 

Stor frihedsgrad og godt arbejdsmiljø

DCC Energi har en meget åben kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor det er både sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Du får et inspirerende job med stor frihedsgrad og mulighed for selv at styre arbejdsdagens indhold. Til jobbet hører en attraktiv lønpakke indeholdende fast løn, bonus, pension, helbredsforsikring, mobiltelefon, internet mv.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Twins Consulting Jakob Kelstrup på tlf. 2225 5011. Og send endelig dit CV på jk@twinsconsulting.dk.

Om virksomheden

DCC Energi er et af Danmarks førende energiselskaber med salg af energiprodukter til både private, industri, erhverv og landmænd. Vi forsyner Danmark med energiprodukter som fyringsolie, diesel, smøremidler, naturgas, el, kul, og træpiller. Vi er Danmarks største forhandler af Shell produkter og eneimportør af Gulf smøremidler. Vi leverer flybrændstof til flyselskaber i 7 danske lufthavne. Og vi driver netværket af Shell tankstationer i Danmark, herunder også Shell brændstofkort til både private og erhverv. DCC Energi har to stærke ejere DLG (40 %) og DCC plc. (60 %), og omsætter for ca. 7 mia. kr. om året.

Besøg DCC Energi på www.dccenergi.dk

Shell licensee
Print
  • Jakob Keldstrup, Twins

    Kontakt:

    Jakob Keldstrup

    Senior rekrutteringspecialist

    Mail: jk@twinsconsulting.dk
    Mobil: 22 25 50 11

  • Menu