Stillingen:

Project Manager søges til PostNord Strålfors (2300 S)

Vil du skabe digitale løsninger for store kunder?

Vil du være med til at forme Danmarks førende digitale kommunikationsvirksomhed, når du driver digitale projekter for store, kendte kunder og brands?

Hos PostNord Strålfors er det smartere kommunikation, der adskiller os fra vores konkurrenter, og som viser os vejen frem.

”Vi er på vej til at blive en stor digital spiller på markedet. Og vi ser frem til at få dig med ombord. Sammen arbejder vi benhårdt på at udvikle vores forretning og løfte ambitionsniveauet, mens vi fortsat giver vores kunder de bedste løsninger,” fortæller Head of Operations Martin Norling.

PostNord Strålfors – vi forbinder verden

Vi er et selvstændigt datterselskab under PostNord Group. Vores løsninger hjælper vores kunder med at skabe nye forretninger, oplyse forbrugerne via de rette kanaler og bygge videre på eksisterende relationer. Vi samarbejder med store danske virksomheder i top-200-kategorien inden for blandt andet finans, forsikring og telekommunikation.

Og vi arbejder hårdt for at være på teknologisk forkant med alt, vi gør. Uanset om det er inden for rådgivning, datahåndtering, kommunikationsværktøjer eller digitale kommunikationskanaler – så er det vores innovative løsninger, som kunderne vælger.

Sæt strøm til vores kunders processer

Du bliver en del af vores Project Management-team og får 7 engagerede kolleger. Med delvis havudsigt tæt på Amager Strandpark sidder vi i et hyggeligt, åbent kontorlandskab. Her implementerer og udvikler vi de specialtilpassede løsninger, vi har skabt i fællesskab med vores kunder.

Løsninger, som imødekommer vores kunders vigtigste og største forretningsmæssige udfordringer. Fx via omnichannel, customer journey mapping, payment management eller output og input management.

Du har typisk ansvar for 1-2 store projekter samt en håndfuld mindre interne projekter ad gangen, og dine opgaver inkluderer blandt andet, at du:

  • driver projekter i samarbejde med dine kolleger, leverandører og kunder – du er både med i udbudsprocessen og presale-fasen, ligesom du er med til at styre input, implementere projekterne og styre dem sikkert i mål
  • sparrer med dine projektlederkolleger i hele Norden omkring projektstyring samt product owners hos PostNord vedrørende fx ressourceudvikling
  • videreudvikler vores standarder og arbejdsmetoder løbende – vi anvender bl.a. PRINCE2 og IPMA
  • deltager i at sikre vores fremdrift og udvikling som en aktiv del af styregruppen.

Optimér dine projektlederegenskaber – og vores forretning

”Hos PostNord Strålfors er det, der kendetegner os, at vi gerne går den ekstra mil – for at hjælpe både hinanden og vores kunder. Vi har samtidig stort fokus på, at du udvikler dig i din ønskede retning. Sådan sikrer vi din trivsel, mens vi bliver endnu skarpere til at indfri vores kunders forventninger,” slutter Martin.

Hjælpsom projektleder med dokumenteret erfaring

  • Du har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse – du er fx cand.merc eller cand.it.
  • Du har dokumenteret erfaring med at drive og afslutte digitale projekter.
  • Du har kendskab til forskellige projektmetoder – traditionelle såvel som agile.
  • Du har gerne kendskab til Excel, MS Project samt Visio – det er en fordel, men ikke et krav.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende – kan du forstå eller tale et eller flere af de nordiske sprog, er det kun et plus.

Interesseret?

Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringsspecialist Jakob Kelstrup på tlf. 2225 5011.

Send dit CV allerede i dag til jk@twinsconsulting.dk. Vi afholder samtaler løbende.  

Tiltrædelse er snarest muligt.

Om PostNord Strålfors

Postnord Strålfors indgår i den svenske PostNord AB-koncern. Postnord Strålfors omsætter for 2,1 milliarder SEK årligt og har aktiviteter i 4 lande og cirka 800 ansatte, heraf 80 i Danmark. Vi opfylder vores kunders behov ved at udvikle og levere systemer, tjenester og produkter til smart, effektiv og sikker kommunikation.

PostNord Strålfors udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger, der giver virksomheder med mange kunder og leverandører helt nye muligheder for personlige og stærkere kunderelationer.

Vi lever i en tid, hvor individuelle behov regulerer alle kommunikationsudfordringer i hverdagen. Fokus er den nye valuta, og det er forbrugerne, der bestemmer. Arbejdet med kommunikation er mere komplekst end nogensinde, men det har heller aldrig været enklere. For i dag betyder kommunikation alt, og alt kommunikerer – overalt. 

PostNord Strålfors er en stærk aktør inden for digital kommunikation, og vores kernekompetence er at håndtere store mængder variable data og distribuere dem korrekt, på rette tid, ad rette kanal og til den rigtige person.

Læs mere om Postnord Strålfors på www.stralfors.dk

Print
  • Jakob Keldstrup, Twins

    Kontakt:

    Jakob Keldstrup

    Senior rekrutteringspecialist

    Mail: jk@twinsconsulting.dk
    Mobil: 22 25 50 11

  • Menu