Kan du sælge IT-rekruttering? Twins Consulting søger initiativrig og tillidsskabende Account Manager (Lyngby)

Du skal have en lang erfaring i nysalg og mersalg. Du skal gerne have erfaring indenfor levering af IT-ressourcer til dine kunder.  

Hos Twins Consulting får du både ansvar for mersalg af IT-freelancekonsulenter og IT-rekrutteringsydelser til fastansættelse hos vores kunder.

Du bliver ansvarlig for alle salgsfaser fra canvas til kontraktindgåelse.

Twins har eksisteret siden 2002 og vi er blandt de førende rekrutteringsvirksomheder i Danmark. Vi leverer professionel rekruttering af IT-medarbejdere og IT-konsulenter til virksomheder i hele Danmark. Vi har kontorer i Lyngby, Middelfart og Aarhus.

Vil du være med?

Du skal sælge vores rekrutteringskoncept med stærkt fokus på høj kvalitet og nærvær i leverancen.

Du vil i tæt samarbejde med vores rekrutteringsspecialister tilsikre at vores kunder får den optimale rekrutteringsproces. Vort bagland vil overtage selve leverance processen, så du kan koncentrere dig om account management.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • At tiltrække, udvikle og fastholde kunder
  • At indgå konsulent– og/eller rekrutteringsaftaler
  • At analysere dine kunders situation, mål, strategi og organisation
  • At rådgive virksomhedsledere omkring hvilke profiler, der udgør det optimale match
  • Udarbejdelse af job- og kandidatbeskrivelser i samarbejde med interne rekrutteringsspecialister
  • Account management på flere eksisterende kunder

Vi tilbyder:

  • Høj jobtilfredshed hvor du er med til at rådgive og bidrage hos dine kunder!
  • Vi vokser og derfor er der for den rette profil gode karrieremuligheder.
  • En behagelig og alsidig hverdag med frihed under ansvar
  • Vi vil matche dine forventninger på løn og personalegoder

Hvem er du?

Det er et absolut must, at du har erfaring fra IT rekrutterings-/konsulentbranchen. Du har god erfaring med at sælge IT konsulentydelser og/eller rekrutteringer. Måske har du prøvet henholdsvis at sælge og løse konsulent-/rekrutteringsopgaver, men du brænder for salget.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og trives godt med mange bolde i luften. Du har en behagelig personlighed og et godt humør som smitter – internt såvel som ude hos dine kunder.

Du taler og skriver dansk flydende og engelsk på forretningsniveau og du er rutineret IT-bruger.

Noget for dig?

Ønsker du at høre mere om stillingen, så ring til Birgitte Rygaard på tlf. 3017 9987.

Send din ansøgning og CV til br@twins.net mærket ”Account Manager”. 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Twins Consulting

Twins Consulting består af 2 forretningsområder; Twins Consulting og Twins Recruitment.

Twins Consulting searcher, udvælger og matcher de allerbedste IT-konsulenter til virksomheder i hele Danmark.

Twins Recruitment tilbyder professionel rekruttering af IT-medarbejdere til fastansættelse.

Twins har mange attraktive kunder i vores portefølje, se vores hjemmeside: https://www.twinsconsulting.dk/referencer/

Print Friendly, PDF & Email
  • Birgitte Rygaard, Twins

    Kontakt:

    Birgitte Rygaard

    Administrerende Direktør & Partner

    Mail: br@twins.net
    Mobil: 30 17 99 87