Stillingen:

IT-Supporter/Administrator søges til VEKS (Albertslund)

Vil du være med til at drive og vedligeholde IT-systemerne i Transmissionsselskabet VEKS, der leverer fremtidssikret, miljøvenlig og sikker fjernvarme?

Twins Search & Recruitment søger på vegne af VEKS en IT-Supporter/Administrator med interesse for mange forskellige typer IT-opgaver. Du vil indgå i et mindre team, der har ansvaret for det administrative IT-system samt SRO-anlæg og PLC-styringer.

Supportfunktionen vil dække hovedsædet i Albertslund, VEKS’ system generelt samt Køge Kraftvarmeværk.

Ansvars- og arbejdsområder

Du får følgende primære ansvars- og arbejdsområder:

  • IT-support primært Windows 10 og Offices 365
  • IT-administration HyperV- Vmware, Nimble samt O365/Azure
  • Netværk Cisco ISE og FMC
  • IT sikkerhed ISO 27000 framework
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Bruger-/rettighedsstyring
  • Drive mindre IT-projekter, herunder bistår i andre projekter vedrørende IT-delen
  • Ad hoc-opgaver iflg. aftale med teamlederen

VEKS arbejder primært med Microsoft teknologier, men også Vmware Cisco netværk, og er ved at implementere ISE og FMC – så hvis du har erfaring med dette, er det en fordel men intet krav.

VEKS har såvel administrativt IT som Skada systemer (OT).

Din profil

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarsbevidst. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere. Derudover arbejder du struktureret, metodisk og vedholdende. Du planlægger og styrer effektivt tid og ressourcer med respekt for de kollegaer, der er involveret.

Du har:

  • Minimum 3 – 5 års erfaring med flere af de beskrevne ansvars- og arbejdsområder samt systemer og applikationer
  • En relevant faglig baggrund
  • Erfaring med ovennævnte systemer og applikationer
  • Gode formuleringsevner på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt

Personligt er du:

  • Løsningsorienteret
  • Fleksibel og tværfaglig
  • Målrettet, ansvarsfuld, struktureret og beslutsom
  • I stand til at samarbejde med kollegaerne i dit team – samt tværorganisatorisk
  • Har modet til at udfordre
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye områder og løsninger

VEKS tilbyder

  • En spændende stilling med stort ansvar i forhold til at drive egne opgaver
  • Mulighed for at præge opgaverne og din hverdag
  • Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade
  • Sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Flekstid, frugt- og frokostordning

Ansættelsesstedet er Roskildevej 175, Albertslund i afdelingen ”Økonomi, Kunder og IT”, men du må forvente, at der kan være opgaver, der skal løses på vore andre adresse i Ølby og Køge.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund og relevant overenskomst.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Twins Search & Recruitment Christina Juul Hansen på tlf: 4055 7030 eller pr. e-mail: cjh@twinsconsulting.dk

Stillingen ønskes besat den 1. august 2019, så send hurtigst muligt din ansøgning og CV til cjh@twinsconsulting.dk.

1. samtale vil finder sted hos Twins Search & Recruitment i uge 20. 2. og 3. samtaler finder sted hos VEKS på adressen i Albertslund i henholdsvis uge 21, 23 og 24. Der vil i forbindelse rekrutteringsprocessen indgå personlighedstest.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Læs mere og se film:
www.veks.dk/da/infoportal/kort
VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug.

I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraft-varmeværk og Køge Fjernvarme.

VEKS er et non-profit selskab, hvis værdigrundlag bygger på åbenhed, ansvarlighed, respekt og energi.

VEKS er et interessentskab mellem 12 kommuner på Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 80 medarbejdere.

Print
  • Christina Juul Hansen, Twins

    Kontakt:

    Christina Juul Hansen

    Recruitment Consultant

    Mail: cjh@twinsconsulting.dk
    Mobil: 40 55 70 30
  • Menu