Stillingen:

GDPR Konsulent med fokus på kommunikation og awareness til Rødovre Kommune (Rødovre)

Stillingen

Har du erfaring med behandling af personoplysninger og GDPR? Vil du arbejde med udvikling af kommunens viden om persondatabeskyttelse og it-sikkerhed? Så har vi stillingen til dig, da Rødovre Kommune ønsker at højne modenheden inden for viden om databeskyttelse og IT Sikkerhed på kommunens fagområder.

I den forbindelse søger Rødovre Kommune en GDPR konsulent til at arbejde med at højne forståelsen for GDPR i kommunen og derved løfte modenhed omkring GDPR. Du bliver ansat i Team Digital Udvikling, under Digitaliseringsafdeling.

I teamet vil du få 10 kolleger og i digitaliseringsafdelingen er vi ca. 30 personer. Du kommer til at arbejde tværfagligt fra projekt til projekt, og du vil have din daglige gang ude i kommunens forskellige fagområder.

Du vil fra start blive tovholder på initiativer og projekter omhandlende udbredelse af en GDPR forståelse og kultur på tværs af kommunens fagområder og betydningen af GDPR for hele det kommunale områder, herunder på borger-, skole- og institutionsområdet.

Rødovre Kommune har en tværorganisatorisk sikkerhedsorganisation, og du kommer til at arbejde tæt sammen med sikkerhedskoordinatorer fra forskellige fagområder. Herudover tæt samarbejde med kommunens jurister, kommunens Databeskyttelsesrådgiver og Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, hvor også DPO’en er placeret.

I dit arbejde vil du være i tæt dialog med medarbejdere, ledere på alle niveauer i organisationen og skulle kommunikere med relevante fagområder.

Du skal overordnet medvirke til

  • Udarbejdelse af procedurebeskrivelser
  • Strukturere opfølgning på GDPR, herunder sikre opsætningen af kontroller
  • Tage initiativer til højnelse af modenhed i organisationen
  • Drive awareness og informationskampagner på GDPR området
  • Uddannelses- og undervisningskampagner på GDPR området
  • Støtte og rådgive forretningsområderne med GDPR forståelse
  • Behandle indsigtsanmodninger
  • Opdatering af fortegnelser
  • Involveret i at sikre GDPR indtænkes tidligt i relation til nye behandlinger og nye løsninger
  • Holde sikkerhedspolitikker levende bl.a. ved hjælp af kampanger
  • Udarbejdelse af konsekvensanalyser
  • Operationalisere modenhedsmålinger og øvrige anbefalinger fra vores DPO

Din baggrund

  • Du kommer formentlig fra, eller har tidligere begået dig i, det kommunale eller statslige regi, hvor du har haft ansvar for GDPR området
  • Du har formentlig haft en rolle med formidling af GDPR
  • Du har erfaring med at arbejde med kampagne- og formidlingsprojekter enten som projektleder på tværgående projekter eller som projektstøtte og -rådgiver.
  • Der kan være flere indgange til jobbet – formentlig en akademisk uddannelse suppleret med kurser i forandringsledelse, procesledelse, o. lign.

Dine egenskaber

  • God til at formidle og formulere dig klart
  • En solid forståelse for GDPR og regulering af personoplysninger
  • Du kan agere i et forandringsledelsesmiljø
  • Struktureret tilgang og stærk til dokumentation
  • Du kan planlægge og prioritere opgaver og initiativer
  • Du kan planlægge og gennemføre workshop

Som person er du

  • Udadvendt
  • God til at kommunikere både i skrift og tale.
  • God til at danne dig et overblik
  • Initiativrig og handlingsorienteret
  • God til at samarbejde

Rødovre Kommune tilbyder

  • Trivsels- og Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage
  • En livlig, sund og socialt attraktiv arbejdsplads

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting Jakob Kelstrup på tlf. 2225 5011.

Rødovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge jobbet. Kommunen tilbyder sine medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Er du interesseret?

Send dit CV og ansøgning hurtigst muligt til Jakob Kelstrup, Rekrutteringsspecialist hos Twins Consulting, via dette link (kræver NemID). Vi indkalder løbende til samtale. Ansættelse per 1. maj 2020.

Print
  • Jakob Keldstrup, Twins

    Kontakt:

    Jakob Kelstrup

    Senior rekrutteringspecialist

    Mail: jk@twinsconsulting.dk
    Mobil: 22 25 50 11

  • Menu