Stillingen:

Ambitiøs og erfaren løsningsarkitekt søges til Forca (Hellerup)

Brænder du for spændende projekter og optimale teknologiske løsninger, og trives du i rollen mellem IT-løsning & forretningsudvikling og -drift og videre mellem IT-løsning og IT-drift? – så er du måske den kandidat vi søger.

Med mere end 10 års erfaring og 300 kompetente medarbejdere med dyb indsigt i pension, kunde- og medlemsservice, IT, jura, økonomi og forretningsudvikling har Forca specialiseret sig i at finde de marginaler, der optimerer serviceoplevelsen og effektiviserer forretningen.

Forca leverer løsninger, der sikrer den gode medlemsoplevelse og medlemstilfredshed via service og rådgivning af høj kvalitet til lave omkostninger.

Din kommende hverdag

Vi søger en kompetent og kommunikerende løsningsarkitekt med resultater fra den finansielle sektor – meget gerne pensionsbranchen. Dit fokus er arkitektur, IT-løsningsarkitektur og teknisk implementering.

Som løsningsarkitekt er du med til at designe og udvælge de bedste løsninger for vores kunder og deres medlemmer, dvs. du balancerer forretningsbehov, teknologiske muligheder, nuværende arkitektur og setup, deadlines, lovkrav og meget mere i pragmatiske og optimale løsninger for vores kunder og deres medlemmer, dvs. løsninger, der er gangbare på både kort og lang sigt.

Du har fingrene i vores konkrete implementeringer, og deltager som sparringspartner og facilitator ved udarbejdelse af løsningsdesign mv. i samarbejde med kunder og Forcas agile teams.

For at blive en succes i jobbet forventes det, at:

  • Du udarbejder overordnet løsningsarkitektur – og har gjort det ofte og på forskellige typer af opgaver
  • Du bidrager med teknisk løsnings- og arkitekturdesign samt ideer i forbindelse med analyse af større opgaver.
  • Du specificerer, modellerer og realiserer non-funktionelle krav til interne løsninger og eksterne systemvalg.
  • Du driver og faciliterer tekniske opgaver, og du ved, hvad der rører sig i teknologiens verden, og du følger aktivt og interesseret med.

Kompetent team med god stemning

Du bliver en del af afdelingen Arkitektur, Data & Sikkerhed med 14 erfarne og dygtige kollegaer. Til daglig arbejder du sammen med en enterprisearkitekt, en infrastrukturarkitekt, en dataarkitekt og to forretningsarkitekter i egen afdeling, men endnu mere sammen med kollegaer på tværs i organisationen. Arkitekters primære opgave er at tænke ”end to end”, tænke i helheder, balancere kort og lang sigt samtænke forretning og IT, alt sammen for at Forca i sidste ende kan levere de bedste services og relevante og nærværende, digitale løsninger til medlemmerne.

Nysgerrig, udadvendt med stærk faglig ballast

Vi forestiller os, at du har en IT-relateret uddannelse på kandidatniveau, samt flere års solid erfaring fra en lignende rolle – gerne i en finansiel virksomhed. Derudover er du særdeles bekendt med Microsoft platformen.

Du genkendes ved at:

  • Du er en visuel kommunikator. Du er god til dialog og kommunikation. Du forstår værdien af at lytte/forstå samt tale og illustrere visuelt
  • Du forstår at samarbejde og skabe relationer. Du kan samarbejde med forskellige interessenter på tværs af organisationen.
  • Du brænder for at være i et team. Du siger vi, men trækker din del af læsset. Du motiveres af den fælles forståelse og har fokus på de fælles løsninger og resultater
  • Du styrer din hverdag. Du mestrer mange forskelligartede opgaver, som du løber i mål

Arbejdssted:

Tuborg Havn, Hellerup

Ansøg

Kan du se dig selv i den spændende stilling, så kontakt Andreas Theis på tlf. 30 17 99 93 eller ath@twinsconsulting.dk hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Print
  • Andreas Theis, Twins

    Kontakt:

    Andreas Theis

    Rekrutteringsspecialist, Recruitment

    Mail: ath@twinsconsulting.dk
    Mobil: 30 17 99 93

  • Menu