Stillingen:

Senior IT-projektleder til fyrtårnsrolle hos Danske Spil

Print
Ønsker du at være en del af et ambitiøst multi-sourcing miljø? Og er du en erfaren og engagereret senior IT-projektleder, der kan lede og styre projektopgaver fra A-Z?
Så bliv en del af en IT-afdeling i rivende udvikling og få stor medindflydelse i din hverdag!

Danske Spil har valgt en IT-strategi, hvor de er i færd med at udskifte deres spilløsninger samt centrale områder af deres infrastruktur. De har valgt en ambitiøs multi-sourcing strategi, hvor store dele af udviklingen og driften er outsourcet til eksterne leverandører.

Din hverdag og dit team

Du får en spændende og selvstændig rolle, hvor du driver og forankrer implementeringen af større IT-projekter. Dette vil ske i tæt samarbejde med forretningen, IT-afdelingen og internationale leverandører, hvorfor ca. halvdelen af din arbejdstid vil være møde-orienteret.

Du bliver som projektleder en del af afdelingen IT-projektledelse og Test i Danske Spils IT-funktion. Afdelingen består af 12 medarbejdere, hvoraf tre pt. er projektledere med ansvar for implementering af IT-projekter i Danske Spil. Du vil deltage i hele processen lige fra definering af projekter til implementering af den endelige løsning.

Dine opgaver og dit ansvar

  • Du tager ansvar for at planlægge, koordinere og følge op på leverancer i projekterne
  • Du sikrer implementering af infrastruktur og integrationer til andre projekter og systemer
  • Du indgår i projekter på tværs af IT og Danske Spil

Om dig

Du kommer måske fra konsulentbranchen eller IT-leverandørsiden, hvor du har arbejdet som kundeløsningsansvarlig. Du er IT-projektleder-certificeret i f.eks. PMI, Prince2, IPMA eller agil projektledelse samt:

  • Du er senior IT-projektleder med mindst 5 års erfaring med projekter på en minimumsstørrelse af 10.000 timer og bestående af teams på minimum 10-15 FTEs
  • Du har dokumenterede evner i at eksekvere fra A-Z på alt fra at definere scope, ressourcebehov og tidsplaner til at styre budgetter, fremdrift og rapportering
  • Du evner koordinering mellem interne og eksterne IT-leverandører fra ind- og udland
  • Du har erfaring med testmiljøer herunder kravsætning, opsætning og koordinering i projekter
  • Du har god erfaring med at få projekter forankret succesfuldt i driftsafdelingen
  • Du er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Det er en fordel, at du har kendskab til EU-udbud og/eller har erfaring med ”Best Practise” indenfor projektledelsesdisciplinen samt implementering af denne.

Som person, er du er god til at opbygge og skabe relationer. Du er god til at få mennesker til at arbejde sammen om samme løsning og skabe klare mål, selv når det er teknisk komplekst. Du brænder for dit arbejde og udstråler en passion samt nysgerrighed for IT-projektledelse og det at levere en færdig løsning. Du trives i en hektisk hverdag og du formår at have mange bolde i luften, uden at miste humør og overblik. Du har en analytisk og struktureret tilgang til din projektleder-profession. Du er robust, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver.

Du tilbydes

  • Et job i en organisation med ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads – vi er godt på vej!
  • En underholdende arbejdsplads med mange events
  • Et inspirerende fagligt fællesskab
  • Arbejde i et internationalt miljø
  • Attraktive uddannelsesmuligheder
  • 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage
  • Pensionsordning, hvor 12 % betales af Danske Spil
  • Sundhedsforsikring
  • Sportsforening
  • Frokostordning

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Mariane Lind, Twins Search & Recruitment, som varetager rekrutteringsprocessen og kan kontaktes på mobil: 2044 9933 eller på mail mli@twins.net.

Send din ansøgning vedlagt CV, karakterudskrift og eventuelle anbefalinger på e-mail i pdf-format til mli@twins.net hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Da Danske Spil ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer de alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

I Danske Spil koncernen kan de som medarbejdere glæde sig over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt over 3,3 millioner kroner ud til glæde og til gavn for almennyttige formål i Danmark. De er ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at de dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S, CEGO ApS og Swush.com.

 

  • Mariane Lind, Twins

    Mariane Lind

    Rekrutterings-specialist

    Mail: mli@twins.net
    Mobil: 20 44 99 33

    Save

  • Menu